
Fysio Flow i Vordingborg: Din vej til en smidig og stærk krop
Nu kan du træne Fysio Flow i Vordingborg, hos H-Fys
Leder du efter en træningsform, der giver dig mere bevægelighed, mindre smerte og en generel følelse af velvære? Så er Fysio Flow måske det, du har ledt efter. Fysio Flow er en unik træningsmetode, udviklet af en dansk fysioterapeut ved navn Pernille Thomsen. Træningsmetoden fokuserer på kroppens fasciesystem – det omfattende netværk af bindevæv, som omslutter og forbinder alle muskler, organer og led i din krop.
Hvad er Fysio Flow?
Fysio Flow er en træningsform, der kombinerer dynamiske stræk, blide bevægelser og kontrolleret styrketræning for at forbedre kroppens bevægelighed og styrke. Træningen er udviklet med henblik på at arbejde med fasciesystemet, som ofte kan være kilden til stivhed, smerter og nedsat bevægelighed. Gennem regelmæssig træning med Fysio Flow kan du opleve en markant forbedring i din kropsfunktion og en reduktion af ubehag og smerte.
Hvordan foregår træningen?
En typisk Fysio Flow-session starter med en opvarmning, der forbereder kroppen på de efterfølgende øvelser. Her handler det om at aktivere kroppens muskulatur og øge blodcirkulationen, så du er klar til at arbejde dybere med fasciesystemet. Træningen er tilrettelagt, så den er skånsom, men effektiv, og kan tilpasses alle niveauer – uanset om du er nybegynder eller øvet.
Øvelserne i Fysio Flow er designet til at skabe balance i kroppen, øge elasticiteten i fasciesystemet og forbedre kroppens naturlige bevægelighed. Gennem en kombination af stræk, spiralbevægelser og vægtbærende positioner, får du en dybdegående træning, der ikke blot styrker kroppen, men også forbedrer din kropsbevidsthed. Hver bevægelse udføres med opmærksomhed og kontrol, hvilket gør træningen både meditativ og effektiv.
Der ligges under træningen stor vægt på en kontrolleret og timet vejrtrækning, så du i større grad aktivere kroppens ro- og hvilesystem. På den måde arbejder vi direkte med dit stressniveau og kan lindre stressudløste spændinger.
Fordele ved Fysio Flow
Som certificeret fysioterapeut i Fysio Flow, er mit mål at hjælpe dig med at opnå den bedst mulige livskvalitet gennem målrettet træning og behandling. Fysio Flow tilbyder en række fordele, som kan hjælpe dig med at nå dine sundhedsmål:
- Øget bevægelighed: Med Fysio Flow kan du forbedre din bevægelighed markant. Træningen strækker og løsner fasciesystemet, hvilket resulterer i en mere smidig krop og større bevægelsesfrihed.
- Smertelindring: Fysio Flow bidrager til smertelindring ved at forbedre kroppens bindevæv gennem blide, flydende bevægelser, som kan reducere muskelspændinger og forbedre blodcirkulationen. Regelmæssig deltagelse kan også hjælpe med at reducere stress og dermed mindske smertesymptomer.
- Forbedret kropsbevidsthed: Ved at arbejde med din krops naturlige bevægelsesmønstre, hjælper Fysio Flow dig med at opnå en bedre kropsbevidsthed. Dette kan føre til en forbedret og mere afspændt holdning i hverdagen.
- Stressreduktion: De rolige og kontrollerede bevægelser i Fysio Flow virker beroligende på nervesystemet. Træningen kan hjælpe med at reducere stress og skabe en følelse af indre ro og balance.
Hvem kan have gavn af Fysio Flow?
Fysio Flow er for alle, der ønsker at forbedre deres bevægelighed, styrke og generelle velvære. Træningen kræver ingen forudgående erfaring, og den er ideel for alle – uanset alder eller fysisk form.
Er holdtræning ikke noget for dig?
Fysio Flow behøver ikke kun være holdtræning. Jeg tilbyder også Fysio Flow som individuel træning i klinikkens lokale, eller som hjemmetræning, hvor du laver træningen hjemme på baggrund af en grundig instruktion og med mulighed for løbende hjælp og opfølgning.
Så uanset om du er til holdtræning eller individuelle forløb, så er Fysio Flow din mulighed for at investere i din krops sundhed på en måde, der er skånsom og effektiv. Hvis du ønsker at forbedre din bevægelighed, mindske smerter og opnå en bedre kropsbevidsthed, er Fysio Flow det perfekte valg.
Praktisk info:
Øvelserne laves stående, men også siddende og liggende på gulvet. Det er et must, at du kan komme op/ned fra gulv.
Vær klædt på i træningsegnet tøj du kan bevæge dig i, træningssko er ikke en nødvendighed.
Medbring gerne et tæppe.
Træningen foregår i holdsal Tærø. Der er indgang fra Arena Storstrømmen, i DGI Huset. Hvis du ikke ved hvor lokalet er, kan du finde et oversigtskort over DGI Huset her. Du er altid velkommen til at ringe, hvis du ikke kan finde vej.
Pris for deltagelse 80 kr. pr. gang.
Pris for alle 12 gange 960 kr
Individuelle forløb med Fysio Flow følger klinikkens øvrige konsultationspriser – se dem her.
Vilkår og deltaljer for holddeltagelse:
Deltagelse i Fysio Flow – OBS: tilmelding fra gang til gang
Træningen finder sted i holdsal Tærø i DGI Huset i Vordingborg.
Holdbeskrivelse:
Fysio Flow er en træningsform, der fokuserer på at forbedre kroppens bindevæv (fascier) gennem blide, flydende bevægelser. Træningen øger bevægelighed, mindsker spændinger og fremmer afslapning. Den er ideel til lindring af stress, efter operationer og ved arvævsdannelse eller som en træningsform for egen velvære.
Fysio Flow afholdes hver torsdag fra den 3/4 til og med den 26/6. Hver træningsgang varer 55 minutter, og der er i alt 12 gange i denne periode.
Tilmelding:
Tilmelding sker via online booking. Hvis du har problemer med tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte mig for hjælp.
Pris:
Prisen for deltagelse er 80 kr. pr. træningsgang.
Betaling:
Betaling sker på dagen efter din deltagelse, enten via MobilePay eller ved fakturering, som sendes direkte til din mail.
Bindende tilmelding:
Din tilmelding er bindende, medmindre du melder rettidigt afbud.
Afbudsregler:
Afbud skal ske senest 24 timer før holdet starter. Afbud kan ske online eller sendes via SMS, mail, Messenger (via Facebook) eller telefonopkald (indtal gerne en besked på telefonsvareren, hvis jeg ikke svarer).
Sen afmelding:
Ved afbud senere end 24 timer før holdstart opkræves deltagelsesgebyret på 80 kr. pr. faktura.


Følg mig på Facebook og Instagram for opdateringer, tips og inspiration til en sundere livsstil.